Den 29. februar 2016 var ikke en dag, som alle de andre. Og her taler vi ikke kun om, at vi først vil se datoen den 29. februar igen i år 2020. Denne dag vandt Leonardo di Caprio sin første Oscar, efter flere års forsøg på at nå dét øjeblik, hvor han kunne gå på scenen og komme med et vigtigt budskab. Og WOW, Leo, hvem havde forventet dette!

Vi lyttede alle i spænding på et af ​​de mest ventede øjeblikke i filmhistorien, da di Caprio nåede konklusionen af sin takketale, som du kan se her (hvis du da ikke allerede har gjort det tusind gange)

“… Og til slut vil jeg bare sige dette: The Revenant handlede om menneskets forhold til naturen. En verden, som vi alle i 2015 følte som det varmeste år i historien. Vores produktionsteam var nødsaget til at flytte til den sydligste spids af vores planet bare for at være i stand til at finde sne. Klimaændringerne er en realitet, det sker lige nu. Det er den mest presserende trussel mod alle arter, og vi må arbejde sammen om at stoppe denne udvikling. Vi skal støtte ledere rundt om i verden, som ikke er fortaler for de store forurenere, men som taler for hele menneskeheden, for de oprindelige indfødte i verden, for de milliarder og atter milliarder af underprivilegerede mennesker derude, som ville blive mest berørt af dette. For vores børns børn, og for de mennesker derude, hvis stemmer er blevet overdøvet af andres grådighed. Jeg takker jer alle for denne fantastiske pris i aften. Lad os ikke tage denne planet for givet. Jeg tager ikke i aften for givet. Mange tak.”

En smule bæredygtighed, et strejf af grøn- og miljøvenlig indstilling, blandet med samvittighed og bevidsthed om, hvordan det globale klima er ved at blive ødelagt af forurening og andre faktorer: alle disse elementer var ingredienser til en perfekt opskrift på Leonardo di Caprios fantastiske tale.

Med baggrund i dette, er der så noget vi kan lære af hans ord?

Et er helt sikkert, at spare på energien i dag bør ikke kun være frivilligt. Alle kan og bør forsøge at bidrage til en bedre verden, med små tiltag i vores hverdag. Sluk lyset, når det ikke bruges, anvend miljøvenlige vaskeprogrammer, og andre relevante tiltag … det hele kan faktisk gøre en forskel, både for os og for de kommende generationer.

Vi bekymrer os alle meget om dem, som er tættest på os. Men folk siger, at “det er en lille verden” … Så lad os begynde at passe på den – alle sammen.